Cartoon af F.K. Wächter, Neue Frankfurter Schule
Brülle ich zum Fenster raus,
klingt es stolz und herrlich,
laufen alle schnell davon –
bin ich so gefährlich?
Råber ud af vinduet – lyder stolt og pragtfuld – alle løber hurtigt væk – er jeg mon så magtfuld?
Jeg råber hermed ud af den blå luft ud af mit vindue: det væsentlige i livet er: “kontakt”.
Det er vinduet, der giver kontakten mellem inde og ude.
Når jeg siger kontakt, mener jeg dog alt: Kontakt til sig selv, til ens krop, forstand og sjæl, til de andre mennesker, til omverdenen, naturen, kloden, universet.
De mennesker, der betyder mest for mig, er empatiske, engagerede mennesker, der kan lytte og tænke og gå ind i en dialog. Og mennesker, der vil andre det godt. Mennesker, der elsker at videregive deres viden.
De kvinder, der har betydet mest for mig er kvinder, der har udarbejdet, videreudviklet og formidlet feministisk teori og politik. Kvinder, der har skabt små rum, hvor kvinder kan udfolde sig selv ligesom vi har kunnet det på Femø.
Et arbejdet med kroppen, der har betydet mest for mig er Eutonie.
Den videnskabelige tilgang, der har betydet mest for mig er kulturantropologi, som jeg har læst hos prof Ina-Maria Greverus.
De værktøjer, som jeg har lært at bruge er snedker- og tømrerværktøjer, og programmer, som der kan bruges til at designe websider.
Jeg er både uddannet snedkersvend og IT-Universitet.
Jeg er blevet Magister ved at skrive en større afhandling om vinduet.
Jeg har et særligt forhold til vinduer. Som barn elskede jeg at kigge igennem det forholdsvis lille vindue på badeværelse, oppe over badekarret, og så, hvordan himlen ændrer farve hele tiden.
I mine interviews om vinduet har jeg konstateret, at voksne leder leder efter bevægelse, når de kigger ud af vindue, mens børn kigger på himlen.
Som tømrer har jeg snedkereret vindue ved en fræser. Jeg har arbejdet med marketing i et firma, der har bygget flotte glasvægge og vinduer.
Som webdesigner føler jeg, at jeg bygger vinduer til verdenen.
Sådan skal digtet i starten på denne side forstås.
Det er mig der er barnet. Jeg sidder bagved mit vindue til verdenen og råber. De løber væk. Er jeg farlig. Næ, de er ligeglade og har slet ikke opdaget mig.
Jeg tror jeg har haft fat i 50-80 websider fra 2001. Alle har efterhånden skiftet design mange eksisterer ikke længere af forskellige grunde.
Som referencer viser jeg kun de websider, som jeg stadig arbejder med.
Jeg har som webdesigner arbejdet for firmaer, organisationer, en kommune, foreninger og private. Og for mig selv.
Som ung læste jeg William Morris utopiske fortælling “News from Nowhere”, hvor man kan være færgemand den ene dag, landarbejder den anden.
Den har fascineret mig og uden at gøre det med vilje, har det faktisk været en ledetråd i mit liv, der har været en spændende rejse, hvor jeg har været snedkersvend i Frankfurt den ene dag, tømrer i Høng den anden, marketingkoordinator i København, rejseleder til en flok cyklister på Sjælland, tysk nyhedsredaktør og -speaker hos DR, byforsker på Statens Byggeforskningsinstitut og Kunstakademiets Arkitekskole, tyskunderviser for topledere, copywriter, oversætter dansk-tysk – tja og webdesigner og mere.
Som kulturantropolog har jeg især interesseret mig for spørgsmål om identitet, lokal identitet, etnisk identitet, national identitet, kønsidentitet og i livsstil udtrykt igennem arkitekturen udtryk og funktion.
For identitet og i “arkitekturets sprog”.
I forhold til arkitektur har jeg haft fokus på vinduet. Det har jeg skrevet mit eksamensprojekt om som kulturantropolog.
Webdesign er mit vindue til verden. Et vindue hvor jeg taler ud til en usynlig forsamling, eller ud i den blå æter. Nogle gange, kommer der en respons. Det er en lidt ensom talestrøm – og dog.
Jeg konstaterer, at retten til egen identitet er samtidens store fortælling.
Prof. Inda Greverus definerer identitet som noget, man kan opnå ved at “se sig selv som …, blive set af andre som … og endelig at blive genkendt at agtet af andre som … .” Tidens store misforståelse er, at man kan tvinge andre til at se een, som man ser selv selv. At man kan få en bøde for at blive kaldt det, som andre ser een. Uden at den anden mener det som en fornærmelse.
Da drehte sich die Wahrheit um und weinte.
Jeg har også domænet WEBERWELT.dk
Det er min lige nu lidt forsømte blog og legeplads.
februar 2024